Tarmkræft (DA)

Hvad er tarmkræft?

Tarmkræft er en ondartet sygdom, hvor der dannes en knude i vævet i tyktarmen) eller endetarmen. Tarmkræft i tyktarmen og endetarmen grupperes ofte sammen, da de har mange fællestræk. I EU-27-landene udgjorde tarmkræft i 2020 12,7% af alle nye kræftdiagnoser og 12,4% af alle dødsfald som følge af kræft.^[1]

• Tarmkræft er den tredje hyppigst diagnosticerede kræftform hos mænd (efter prostata- og lungekræft) og den næst hyppigste hos kvinder (efter brystkræft). 
• Det er den anden største årsag til død grundet kræftsygdom hos mænd (efter lungekræft) og den tredje største hos kvinder (efter bryst- og lungekræft). 
• Forekomsten – og dødeligheden for tarmkræft var i 2020 dobbelt så høj i nogle EU-27 lande som i andre EU-27 lande.. 
• Overordnet set er der en stigende forekomst af tamkræft i EU-27 landene og en faldende dødelighed, men der er nationale og regionale undtagelser samt stor variabilitet mellem landene. 
• Fem års overlevelsen for tarmkræftpatienter diagnosticeret i perioden 2000-2007 er højest i Vesteuropa og lavest i nogle lande i Østeuropa.

Tegn og symptomer på tarmkræft

Maveproblemer og ændret afføring er almindeligt men man bør vær opmærksom på usædvanlige forandringer og bør søge læge ved vedvarende (mere end 14 dage) symptomer.

Vær særligt opmærksom på: 

• Maveproblemer i mere end to uger
• Ændring af afføringsvaner – f.eks. vekslen mellem hård mave og diarré
• Vedvarende forstoppelse
• En fornemmelse af, at tarmen ikke tømmes ordentligt, når man er på toilettet
• Frisk rødt blod i afføringen
• Uforklarlig træfthed

Dog oplever mange mennesker med tarmkræft ingen symptomer i de tidlige stadier af sygdommen.

Ifølge Digestive Cancers Europe^[2] giver tarmkræft ikke nødvendigvis symptomer lige med det samme, men når de viser sig, kan almindelige symptomer omfatte en vedvarende ændring i tarmvaner, der varer i mere end 14 dage (diarré, forstoppelse eller følelsen af, at tarmen ikke tømmes helt), afføring, der er smallere end sædvanligt, blod (enten lys rød eller meget mørk) i afføringen,  blødning fra endetarmen med lyst rødt blod, hyppige smerter i maven, oppustethed, mæthedsfornemmelse eller mavesmerter og vægttab uden kendt årsag.

Screening for tarmkræft

Ved screening for tarmkræft undersøges deltagerne for tegn på kræft i tyk- og endetarmen. Formålet med screening for tarmkræft er at opdage eventuelle potentielle kræfttilfælde, før nogen symptomer viser sig. Det er vigtigt at blive screenet for tarmkræft, da det kan hjælpe med at opdage sygdommen tidligt, hvilket forbedrer muligheden for helbredelse af sygdommen og en mere skånsom behandling. Tarmkræft er en af de mest almindelige typer af kræft og kan udvikle sig uden at forårsage symptomer i de tidlige stadier. Screening for tarmkræft kan hjælpe med at opdage sygdommen, før den spredes til andre dele af kroppen.

Der er adskillige metoder til screening for tarmkræft, hver med deres styrker, svagheder og effektivitet til at opdage kræft eller dets forstadier.^[3]

Test for Blod i Afføringen

En af de hyppigst anvende metoder til screening for tarmkræft er test for  skjult blod i afføringen.. Det er en ikke-invasiv test, der kan udføres i hjemmet, og det er vist, at den reducerer dødeligheden af tarmkræft med op til 20%, hvis den tilbydes hvert andet år, og muligvis mere, såfremt den tilbydes årligt. Dette skyldes, at testen kan opdage tarmkræft i de tidlige stadier, hvor behandlingen er mest effektiv.

Kikkertundersøgelser af tarmen

Kikkertundersøgelser af tarmen er en mere direkte metode til at opdage forstadier til kræft eller tarmkræft og kan også anvendes til screening for tarmkræft. Her anvendes en tynd, fleksibel slange med lys og et kamera for visuelt at undersøge endetarmen og den nedre del af eller hele tyktarmen.

Det er tidligere vist, at en kikkertundersøgelse af endetarmen og den nedre tyktarm, kan reducere forekomsten af tarmkræft i den sidste del af tyktarmen. På grund af manglende beviser fra randomiserede forsøg, har nogle lande været tilbageholdende med at indføre kikkertundersøgelser af den sidste del af tarmen som en standard screeningsmetode. For at imødegå dette, evalueres dens effektivitet på nuværende tidspunkt i forsøg i Storbritannien, Italien og USA.

DNA-testning af afføring og virtuel kikkertundersøgelse

Ud over de traditionelle metoder, undersøger forskere aktivt nye teknikker til tarmkræftscreening. En lovende tilgang indebærer at udtrække DNA fra afføringsprøver og teste for specifikke arvelige markører, der er forbundet med tarmkræft. Det vides endnu ikke præcist hvor effektive disse metoder er til at påvise forstadier til tarmkræft, men tidligere resultater er lovende og viser at sådanne test måske kan sikre færre raske skal igennem yderligere udredning inden mistanken om kræft bortfalder.

Virtuel kikkertundersøgelse af hele tyktarmen, en anden innovativ teknik, bruger avanceret billedteknologi til at generere et detaljeret billede af tyktarmen, og kan dermed bedre sortere personer der muligvis har kræft og personer, der ikke har. Virtuel kikkertundersøgelser virker til at finde flest af de større forstadier til kræft samt tarmkræft, hvorfor det også kunne være en potentiel mulighed for yderligere undersøgelse af patienter med positiv afføringsbaseret screeningstest.

Behandling

Hvis tarmkræft opdages under screening, er der mange behandlingsmuligheder tilgængelige, herunder kirurgi, kemoterapi og strålebehandling. Jo tidligere kræften opdages, des større sandsynligt er der for, at behandlingen vil være vellykket, og personen helbredes.

Behandling af tarmkræft har udviklet sig betydeligt gennem årene. Sygdommens kompleksitet kræver en tværfaglig tilgang, hvor der ofte er behov for en kombination af kirurgi, kemoterapi, strålebehandling og målrettede terapier. Den mest afgørende faktor for at fastlægge behandlingsstrategi er sygdomsstadiet ved diagnosen.^[4]

Kirurgisk fjernelse

Kirurgisk fjernelse forbliver den primære behandlingsmetode for lokaliseret tarmkræft med det formål at fjerne alt tumorvæv og eventuelle påvirkede lymfeknuder. Teknologiske fremskridt har ført til udviklingen af minimalt invasive kirurgiske teknikker som operation ved kikkertundersøgelse af bughulen og robotkirurgi. Disse metoder har vist sig at have sammenlignelige resultater med konventionel åben kirurgi, med ekstra fordele som mindre blodtab, kortere hospitalsophold og hurtigere tilbagevenden til normale aktiviteter. For patienter med avanceret tarmkræft anbefales typisk kemoterapi før og/eller efter operationen for at mindske risikoen for tilbagefald af kræftsygdommen. Kemoterapi kan også spille en afgørende rolle i håndteringen af kræftsygdom med spredning til andre steder i kroppen ved potentielt at mindske tumorer og forbedre overlevelsen.

Målrettede terapier

De seneste fremskridt har været målrettede terapier, der forsøger at forstyrre bestemte molekylære veje, som får kræftceller til at vokse og sprede sig. Et eksempel er brugen af monoklonale antistoffer, som målrettes og angriber specifikke ting i kroppen (f.eks. kræftceller) for at hjælpe med at stoppe deres vækst. Monoklonale antistoffer kan f.eks. være bevacizumab og cetuximab som angriber henholdsvis vaskulær endothelial vækstfaktor (fremmer nydannelsen af blodkar) og epidermal vækstfaktor receptor (fremmer vækst og heling af celler i huden og andre overflader). Ved at hæmme disse faktorer hæmmes kræftens vækst og spredning. 

Immunoterapi

Udover disse konventionelle tilgange er immunterapi opstået som en lovende behandlingsmulighed hos nogle mennesker med tarmkræft. Immuncellehæmmere, såsom pembrolizumab, har vist sig at være effektive hos patienter med bestemte fejl i cellereparationssystemet (mismatch repair-defekt) eller en høj grad af ustabilitet i mikrosatellitterne i kræftcellerne.

Personaliseret medicin og molekylær profilering af tumorer

Personaliseret medicin og molekylær profilering af tumorer ændrer håndteringen af tarmkræft. Ved at identificere specifikke genetiske mutationer i tumorer kan klinikere skræddersy behandlingsstrategier, der vil være den mest effektive behandling for den enkelte patient.

Selvom der er gjort betydelige fremskridt, er forskning og kliniske forsøg forsat afgørende for at forbedre behandlingsstrategier og resultater for patienter med tarmkræft. Dette inkluderer forskning i nye målrettede terapier, optimering af eksisterende behandlingsmuligheder samt løbende undersøgelse af det genetiske og molekylære grundlag for denne komplekse sygdom.

Risikofaktorer

Tarmkræft udgør en betydelig sundhedsbyrde globalt, og forståelsen af hvilke risikofaktorer, der er forbundet med udviklingen af sygdommen, er afgørende for forebyggelse og tidlig opsporing. I en videnskabelig artikel^[5] gennemførte forskere en omfattende gennemgang og meta-analyse for at identificere og kvantificere virkningen af forskellige risikofaktorer på forekomsten af tarmkræft. Ved at analysere den offentliggjorte evidens kastede de lys over demografiske, adfærdsmæssige og miljømæssige faktorer, der kan bidrage til øget risiko.

• Personer med IBD (inflammatorisk tarmsygdom) viste sig at have en 2,93 gange højere risiko for at udvikle tarmkræft sammenlignet med personer uden IBD. Dette understreger vigtigheden af tæt overvågning og behandling af IBD-patienter for at minimere deres risiko for tarmkræft.
• Personer med en familiehistorie med sygdommen viste sig at have en 1,8 gange højere risiko for at udvikle tarmkræft. Dette understreger betydningen af genetisk disposition og vigtigheden af regelmæssige screeninger samt tidlig påvisning hos personer med en familiær historie med tarmkræft.

Studiet undersøgte også virkningen af livsstilsfaktorer på risikoen for tarmkræft:

• Body mass index (BMI) viste sig at være forbundet med en øget risiko for tarmkræft, med en 1,10 gange stigning pr. 8 kg/m² stigning i BMI. Dette understreger vigtigheden af at opretholde en sund vægt gennem regelmæssig motion og en afbalanceret kost for at reducere risikoen for tarmkræft.
• Fysisk aktivitet viste sig at være en beskyttende faktor mod tarmkræft, med en 0,88 gange nedsat risiko observeret for hver to standardafvigelser stigning i fysisk aktivitets score. Regelmæssig motion, såsom hurtig gang eller moderat-intensitets aerobe aktiviteter, kan spille en rolle i at reducere risikoen for tarmkræft.
• Cigaretrygning viste sig at øge risikoen for tarmkræft, med 1,06 gange højere risiko observeret for hver 5 pakke-år af rygning. Dette understreger vigtigheden af rygestopprogrammer og politikker for at reducere byrden af tarmkræft.
• Kost viste sig også at være forbundet med risikoen for tarmkræft. Forbrug af rødt kød viste sig at øge risikoen for tarmkræft, med 1,13 gange højere risiko observeret for hver 5 portioner om ugen. Et højere indtag af frugt (3 portioner om dagen) og grøntsager (5 portioner om dagen) var derimod forbundet med en nedsat risiko for tarmkræft, med risikoreduktioner på henholdsvis 0,85 og 0,86. Disse fund understreger vigtigheden af at vedtage en sund kost rig på frugt og grøntsager, samtidig med, at man begrænser forbruget af rødt kød.

^[1] Source: ECIS – European Cancer Information System. From https://ecis.jrc.ec.europa.eu, accessed on 19/06/2023 © European Union, 2023
^[2] https://digestivecancers.eu/colorectal-symptoms/
^[3] W. Atkin (2003) Options for Screening for Colorectal Cancer, Scandinavian Journal of Gastroenterology, 38:237, 13-16, DOI: 10.1080/00855910310001421
^[4] Shinji S, Yamada T, Matsuda A, Sonoda H, Ohta R, Iwai T, Takeda K, Yonaga K, Masuda Y, Yoshida H. Recent Advances in the Treatment of Colorectal Cancer: A Review. J Nippon Med Sch. 2022 Jun 28;89(3):246-254. doi: 10.1272/jnms.JNMS.2022_89-310. Epub 2022 Jan 25. PMID: 35082204.
^[5] Johnson CM, Wei C, Ensor JE, Smolenski DJ, Amos CI, Levin B, Berry DA. Meta-analyses of colorectal cancer risk factors. Cancer Causes Control. 2013 Jun;24(6):1207-22. doi: 10.1007/s10552-013-0201-5. Epub 2013 Apr 6. PMID: 23563998; PMCID: PMC4161278.